✓ 1-5 dages levering ✓ Sikker betaling

Undervisning

Keramikundervisning – tid til nærvær, fordybelse og form

Keramik handler for mig om både håndværk, ro og kreativ glæde og det er præcis det, jeg gerne vil give videre gennem min undervisning.
Uanset om du er helt ny, lidt rusten eller bare nysgerrig, er du meget velkommen. Jeg tilbyder forskellige typer forløb – både gennem aftenskoler og som privatundervisning i mit værksted.

Drejekursus hos DOF

Har du lyst til at lære at dreje på drejeskive?
På mine hold hos DOF arbejder vi med grundlæggende drejeteknikker i små grupper på maks. 8 deltagere, så der er god tid til den enkelte. Forløbene strækker sig typisk over 5–6 uger, og du får mulighed for at fordybe dig og mærke processen i hænderne.

Håndbygning hos fof

Hos FOF underviser jeg i håndbygning, hvor vi former leret med hænderne – med pølseteknik, plader og fri form. Der er plads til både leg og præcision, og holdene er på op til 14 deltagere over 12–14 mødegange.

Barselskeramik hos fof

Jeg tilbyder også barselskeramik – et roligt og afslappet forløb over 4 gange, hvor der er plads til både dig og din baby. Vi tager det i et tempo, hvor alle kan være med, og hvor kreativiteten får lov til at blomstre i fællesskab.

Privatundervisning i mit værksted

Hvis du ønsker mere fordybelse og én-til-én sparring, tilbyder jeg privatundervisning i mit eget værksted. Her er plads til 1–2 personer ad gangen (én drejeskive), og vi arbejder primært med drejning.
Du kan komme som nybegynder og lære teknikken fra bunden – eller som let øvet, hvis du gerne vil justere og forbedre din teknik.

Brændinger er ikke inkluderet, da fokus er på selve teknikken og processen.
Undervisningen afregnes pr. time – skriv endelig, hvis du vil høre mere eller finde en tid.

Loading...
Loading...

Katrine Urskov Keramik
katrineurskovkeramik@gmail.com
60132521

katrineurskovkeramik.dk
Frijsenborgvej 11
7400 Herning
CVR 45633055

Katrine Urskov Keramik





MobilepayVisaMastercardDankort
Alle rettigheder forbeholdt Katrine Urskov Keramik © 2026.
Start din egen webshop med SHUPKøb kunsthåndværk online på Yoko.dk